Thursday, April 5, 2007

Mageløse Maki's


4 dl ris
4 dl vand



Risene skylles godt og kommes i en gryde med vandet. Bring hurtigt risene i kog.
Kom låg på og fortsæt kogningen (ca. 20 min ved middel varme). Undgå at lette på låget.
Fjern gryden fra varmen. Tag låget af, og dæk toppen af gryden med et klæde.
Læg låget ovenpå.

Lad risene træ
kke i 15 minutter, hvorefter risene klar til videre behandling.
Bruger du riskoger: Lad risene trække 30 min, efter endt kogetid.

Fordel risene i et jævnt lag i et fad eller lign. Skær risene igennem i lige lodrette linier med en træpalet. Dryp eddikeblandingen på efterhånden. Brug rigeligt eddikeblandingen og vær ikke nervøs hvis risene føles lidt smattede. De suger væden efterhånden og får den ønskede, klæge konsistens. Ca. en tredjedel af portionen går til ris til 4 personer.

Risene skal blandes ved hjælp af en skæreteknik og må endelig ikke røres sammen, da det vil knuse kornene. Risene skal have en fast og klæg konsistens, når de er kølet af.
Stil derfor risene til afkøling (tildækket) 1 times tid.


*******************************

Fyld, som kan varieres efter ens smag og favoritter:


Tun (fersk og rå i tynde skiver eller marineret i lidt limesaft)
Laks (røget, rå eller marineret - alt i tynde skiver)
Kongerejer
Surimisticks
Agurk og courgette
Forårsløg, porre samt peberfrugt
Enoki svampe eller østershatte
Kogt kyllingekød samt røget svinemørbrad

Skær fyldet i tynde og ens stykker - grøntsagerne i stave.

4-5 plader Nori-tang (plade tang)

Læg den blanke side af en tangplade ned på bambusmåtten. Fugt fingrene og dæk pladen med ris. Smør lidt wasabi - jævnt og i en tynd stribe - over risene med en finger. Derefter placeres fyldet i midten.
Rul sushi-rullen stramt, og lad den hvile før den skæres i otte - ti skiver.
Dyb stykkerne i soja (evt. rørt med lidt wasabi) inden de spises, og frisk smagsløgene op med lidt ingefær, når man skifter smagsretninger.

1 comment:

Anonymous said...

Wow hvor er de flotte lavet!! Jeg må vist øve mig lidt mere :-)